Spis Med Hjertet

Idéen er simpel. En række lokale restauranter donerer én aftens indtjening til et velgørende formål. I år - 2010 -  går donationen til Børnehjælpsdagen.

 

Spis med hjertet skal være en god oplevelse for alle involverede, og gæsterne skal se det som en nem og behagelig måde at være med til at hjælpe.

Spis Med Hjertet er et årligt event - der løber af stablen den første torsdag i oktober. Planen for Spis Med Hjertet er, at projektet udvides til at involvere flere danske byer, og efterhånden gøres nationalt. Det skal være et event vi skaber sammen.

 

Restauranterne er udvalgt nøje efter kriterierne: Renommé, tillid fra borgerne, indgangsvinkel til dette projekt og atmosfære. Der lægges stor vægt på, at restauranterne er seriøse omkring dette projekt, og at der derfor ikke kan herske nogen tvivl om hvor pengene ender.

 

Hver restaurant står selv for at skabe egne events på selve aftenen, hvilket vil byde på særlige menuer og specielle arrangementer. Klik på Restauranter for at se hvad dette års deltagende restauranter planlægger den første torsdag i oktober. Hér finder du også kontaktoplysninger, så du kan reservere bord på en af restauranterne denne aften.

 

Baggrund

Idéen til Spis Med Hjertet er startet i hjertet af Århus. I en sofa på Sidebar blev idéen udviklet mellem Christopher Lombardi, ejeren af Sidebar, og Hannah Vittrup. De så en mulighed for at skabe et unikt velgørenhedsarrangement, som kunne samle alle dele af befolkningen til fordel for et større formål. Idéen er inspireret af et lignende projekt fra USA, hvor Chris stammer fra, og videreudviklet til at passe den danske mentalitet.

 

Chris Lombardi er direktør og projektleder for Spis med hjertet og  har udviklet konceptet. Men Spis med Hjertet består i særdeleshed også af frivillige ildsjæle som sammen står for for rekruttering af restauranter og sponsorer, kontakt til medier, og generelt at få alle trådene til at hænge sammen.

 

Formålet med eventen er overordnet at samle så mange kroner ind som muligt - og hvert år donere pengene til en ny velgørenhedsorganisation.

 

Stiftere

Christopher Lombardi & Hannah Vittrup
Christopher Lombardi & Hannah Vittrup
Christopher Lombardi

Christopher Lombardi er en af de to stiftere og direktører for Spis Med Hjertet. Som amerikansk tilflytter, har Christopher I løbet af de sidste 8 år, boet og arbejdet forskellige steder i Europa som salgs- og marketingdirektør for et globalt firma.


Efter nu at have været permanent bosat I Danmark de sidste 2 ½ år, er Christopher direktør for Sidebar Restaurants ApS og For Starters Aps, et konsulentfirma indenfor servicebranchen. Hans karriere inkluderer 20 år indenfor salg/marketing og 10 år indenfor service management.


Hans dansk-kundskaber er stadig "a work in progress", men han fortsætter med at knokle med det.

 

Bestyrelsen

Spis Med Hjertets øverste myndighed er bestyrelsen. Denne er sammensat af forskellige ildsjæle fundet iblandt tidligere partnere.

 

Alle I bestyrelsen arbejder ulønnet.

 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Spis Med Hjertets drift.

 

Spis Med Hjertets bestyrelse består af:

 

Allan Thallaug
Restauratør i Den Gamle By samt ejer af Restaurant MellemRum
Deltager i Spis Med Hjertet: "Fordi det er et godt arrangement hvor der er god mulighed for at hjælpe andre."

 

Line Jonasson
Pædagogstuderende
"Jeg har aldrig været bange for at tage fat og elsker at udfordre mig selv. Derfor er jeg også spændt på at smide kræfter i "Spis Med Hjertet."

 

 

Christopher Lombardi
Medstifter af Spis Med Hjertet og resturatør på Sidebar